Det afhænger af din højde og præferencer. Jo højere du er, desto længere skridtlængde bør du vælge, men næsten alle vil nyde godt af en stor skridtlængde. Skridtlængden kan ikke blive for lang, men den kan godt blive for kort. Du kan sammenligne det med skridtlængden, når du går/løber. Det føles unaturligt at tage små skridt. Samme oplevelse har du på crosstraineren, så skridtlængde har betydning for hvor behageligt bevægelsen føles. Skridtlængden varierer mellem de forskellige modeller fra 32-64 cm. Overordnet kan man betegne skridtlængden som: Lille: 32-39 cm Mellem: cirka 40 cm Stor: 50+ cm Rigtig mange vælger en crosstrainer med 40 cm skridtlængde, da den er behagelig at stå på og rammer manges budget og plads. Mindre skridtlængde bliver næsten altid for lille. Vores erfaring viser dog, at de fleste befinder sig bedst på 50+ cm, men denne skridtlængde findes ofte kun på frontdrevne crosstrainere, der er dyrere og større.
Crosstrainer
En crosstrainer er en super god allround træningsmaskine, hvor du bruger og styrker hele kroppen. Crosstraineren hører til familien af kredsløbsmaskiner. Kredsløbstræning er noget af det bedste, du kan gøre for din krop, både når det gælder om at tabe vægt, øge din kondition eller opbygge muskler.
Hvilken crosstrainer passer til mig?
Læs mere
Vores showroom
Vejle
Rørhaven 6, 7100 Vejle
Åbningstider:
Mandag: kl. 10.00 - 16.00
Tirsdag: kl. 10.00 - 16.00
Onsdag: kl. 10.00 - 16.00
Torsdag: kl. 10.00 - 16.00
Fredag: kl. 10.00 - 16.00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Mail: info@abilicaonline.dk
Hvilken crosstrainer passer til mig?
Alle crosstrainere du kan købe hos Abilica er i meget god kvalitet, og du finder et stort udvalg inkl. testvindere. De har alle indbyggede computere, der hjælper dig med at måle tid, distance, pedalomdrejninger osv., indbyggede træningsprogrammer samt håndpulsmålere, så du hele tiden kan følge med i dine fremskridt.
Crosstrainer er en super effektiv og skånsom træningsform.
En crosstrainer er en effektivt træningsform, fordi du har mulighed for at træne både overkroppen og underkroppen inkl. baller og lår på samme tid. Derudover er den utrolig skånsom ved knæ og ankler, da fødderne hele tiden er i kontakt med pedalerne, så der ikke forekommer stød. Dette er en fordel, hvis træningen fx foregår i forbindelse med vægttab.
Ofte stillede spørgsmål – Crosstrainer FAQ
En bagdreven crosstrainer har svinghjulet bagved, hvilket du kan se på at ”kroppen” er bagtil. En frontdreven har svinghjulet fortil, og her er crosstrainerens ”krop” forrest på maskinen. Typisk har frontdrevne skinner bagtil, hvor hjulene kører. Træningsudbyttet på modellerne er lige godt. Det er oplevelsen, der primært adskiller de to. Skridtlængden og det elliptiske tråd har stor indflydelse på oplevelsen: Cirkulært tråd og kortere skridtlængde Trådet på den bagdrevne crosstrainer er cirkulært og kan til dels sammenlignes med en cykellignende bevægelse. Skridtlængden er kortere end på frontdrevne og fås typisk op til 40 cm. Skridtbredden er bredere, da fodpladerne er på hver side af ”kroppen”. Fladere tråd og længere skridtlængde Trådet på den fontdrevne crosstrainer er fladere og kan sammenlignes med langrend eller en løbelignende bevægelse. Skridtlængden er typisk længere fra 45-64 cm og skridtbredden er smallere. Vil du have samme oplevelse som i fitnesscenteret, bør du vælge en frontdreven crosstrainer.
Et tungere svinghjul påvirker hvor meget modstand, der potentielt kan skabes. Et tungt svinghjul har også indflydelse på stabiliteten af trådet. Det betyder dog ikke, at du udelukkende bør spekulere i tunge svinghjul. Stabiliteten og det rene tråd afhænger i lige så høj grad af, hvordan crosstraineren er dimensioneret. Handler du hos en specialbutik, vil crosstraineren altid være dimensioneret således at trådet er rent.
Det varierer, hvordan forskellige varemærker angiver vægten af svinghjulet. Nogle angiver vægten på selve svinghjulet. Andre angiver svinghjulsmassen som er noget højere. I svinghjulsmassen regnes både svinghjulet og vægten på alle dele, som er i bevægelse ved brug, med. Derfor kan man ikke direkte sammenligne svinghjulsmassen på én crosstrainer med svinghjulet på en anden.
Crosstraineren bliver ofte valgt som et alternativ til løb, fordi det er en vægtbærende motionsform, som samtidig er skånsom. Håndtagene lægger op til, at man bruger overkroppen, så hele kroppen trænes. Med en crosstrainer er der god mulighed for at få pulsen op, forbrænde kalorier og øge konditionen.
Det kræver næsten intet at vedligeholde en crosstrainer. Efterspænd den et par uger efter samling og efter behov. Tør den af for sved. På frontdrevne modeller skal skinnerne bagtil en gang imellem tørres af og smøres med silikone.
Skridtbredden er afstanden mellem fodpladerne. Den er ofte større på bagdrevne modeller, da fodpladerne er på hver side af crosstrainerens ”krop”. Skridtbredden har ikke den store betydning for højere personer, men for lavere personer føler nogle, at de står med fødderne for langt fra hinanden.
Alle crosstrainere til hjemmetræning er udstyret med transporthjul i den ene ende, så de kan vippes op og køres på de to hjul.
Herunder kan du se et diagram, hvor de muskelgrupper som man træner med crosstrainer er markeret med grønt.