Der kan forekomme forsinkelser på levering. Grundet store pakkemængder hos PostNord..
Sidste frist for bestilling med levering inden juleaften er d. 18. december. læs mere her
Romaskinen er måske det mest oversete kredsløbsudstyr, hvilket er ærgerligt. Kort sagt er det den konditionsmaskine, der giver den bedste all-round træning af kroppen. Med romaskinen træner du næsten samtlige muskelgrupper i kroppen. I denne artikel laver vi en analyse af robevægelsen, og skaber et overblik over hvilke muskler der trænes på en romaskine.
En god teknik forøger dit træningsudbytte, så brug lidt tid på dette inden du for alvor går i gang med træningen. Rotaget starter med at du udvikler kraft ved at skubbe fra med fødderne og strække benene. Derefter arbejder hofte og torso for at overføre kraften fra underkroppen til overkroppen. Til sidst afsluttes rotaget ved at trække armene ind til kroppen. Hvor mange tror at det er armene, så er det faktisk fra benene der trækker meget af læsset, når du ror korrekt.
I starten af rotaget, betegnet ”catch” i rotermer, er det benmusklerne der arbejder. Du bruger primært forsiden af lårene til at skubbe fra og strække benene. I den næste del af bevægelsen, når hoften åbner op, kommer også hasemusklerne og ballerne på arbejde.
For at beskytte dig selv mod lændesmerter, er det vigtigt at holde en god spænding i mavemusklerne. Det holder din rygsøjle stabil og på den måde får du trænet kernemuskulaturen. De andre rygmuskler trænes også effektivt på en romaskine. Trapezmusklen og rhombemusklen arbejder sammen for at trække skulderbladene sammen, og vingemusklen tager det tunge læs ved at trække armene bagud.
Udover rygmusklerne arbejder bagsiden af skuldermusklerne. I afslutningen af ro-bevægelsen aktiveres biceps og underarmene, når du trækker armene ind mod brystet.
Når du ror med god teknik er en romaskine ikke kun effektiv til at styrke mange af kroppens muskelgrupper, men også til at forbrænde kalorier og forbedre konditionen. Årsagen til at roning er et godt valg til kredsløbstræning er, at det er skånsomt for kroppens knogler og led. Roning er low-impact træning af kroppens muskler og kredsløbet. Der er ingen hårde stød som ved løb, og det er et godt valg, når du vil træne effektivt i en travl hverdag. Går du med overvejelser om at investere i en romaskine, findes der et bredt udvalg af romaskiner til hjemmetræning og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 70 270 279.
Tilmeld dig for eksklusiv adgang til salg og inspiration fra vores brands