Sole har et meget fortjent ry for at designe løbebånd af høj kvalitet med de bedste komponenter. F65 er ingen undtagelse og er et løbebånd med stor ydeevne til en meget gunstig pris.
F65 har en kraftfuld 3 HK motor, som kan levere hastigheder op til 20km/t samt en stigning op til 15%. Løbebåndet har også en god bred løbeflade med målene 152x55 cm.
Konsollen har indbyggede højtalere med bluetooth, så det er nemt at høre sin yndlingsmusik under træningen.
F65 har en integreret tabletholder samt et USB stik til opladning, hvilket giver mulighed for underholdning under løbetræningen ved tablet eller smartphone. Herudover er det også muligt at downloade Sole's egen gratis app, hvor det er muligt at gemme sine træninger og dermed holde øje med sin progression. Bluetooth giver også mulighed for at benytte løbebåndet sammen med den populære betalings-app Zwift, som er en online cykle- og løbeplatform.
Løbebåndet kan foldes op når det ikke anvendes, for at spare plads. Der er også transporthjul foran, så det er muligt at flytte det rundt.
Vi anbefaler dette løbebånd til dig, der:
- ønsker et brugervenligt løbebånd
- ønsker et stilrent design
- ønsker et bredt løbebånd
- vil have mulighed for at oprette forbindelse til forskellige træningsapps
- ønsker et solidt og godt løbebånd
Bemærk venligst:
Dette løbebånd er designet og lavet til hjemmetræning.
Det er ikke egnet til brug i skoler, sportshold, hoteller eller virksomheder.
Vedligeholdelsestips til løbebåndet:
Hold løbebåndet fri for støv ved regelmæssigt at støvsuge under og omkring løbebåndet.
Sørg for, at der altid er en tynd smørefilm i løbezonen mellem løbebåndet og skiven, smøring kan købes separat.
Hold konsollen fri for sved.
Til lyddæmpning og beskyttelse af gulvet kan der anvendes underlagsmåtte, denne købes separat.